Username:

Password:

Business Anti-Corruption Portal

 

Det kan være risikabelt at drive forretning i lande, hvor korruption er et udbredt fænomen. Præcis information om korrupte praksisser kan være værdifuld, og den kan hjælpe jer med at identificere og beskrive risici og derved gøre det lettere at forvalte dem.

Som producent og operatør af Business Anti-Corruption Portal har Global Advice Network omfattende erfaring i at opdrive og validere viden om korruption i lande verden over. Business Anti-Corruption Portal er designet til at støtte små og mellemstore virksomheder, der opererer i emerging markets og udviklingslande, i at undgå og imødegå korruption for at skabe et bedre forretningsmiljø. 60 landeprofiler med fokus på business og korruption er tilgængelige på Business Anti-Corruption Portal og bliver jævnligt opdateret. Global Advice Network kan på honorar-basis levere lignende profiler for lande, der ikke er præsenteret på Business Anti-Corruption Portal.

Landeprofilerne på Business Anti-Corruption Portal kortlægger anti-korruptionsinitiativer, lovgivning og best practice når man beskæftiger sig med korruption. De giver dybdegående beskrivelser af korruptionstilstanden i specifikke lande, med henvisninger til relevante myndigheder, NGO'er, lovgivning og casestudier. Landeprofilerne er baseret på offentligt tilgængelige internationale og lokale kilder, der verificeres af Global Advice Network.

Ved at udnytte et bredt netværk af kvalificerede kontakter verden rundt er Global Advice Network i stand til at rapportere om specifikke emner, der ikke er genstand for en bred dækning i andre kilder, men som stadig er af afgørende betydning for at drive forretning både ude og hjemme.

Gå til Business Anti-Corruption Portal

Download Global Advice Networks Communication on Progress Report til FNs Global Compact 2010 (pdf, på engelsk) eller læs mere her (på engelsk).